Fællesskab er festugens hjerte
31. august 2026
Forfatter: Catrine Eisenreich, Foto: Marcus Eckhoff

Køge Festuge tiltrækker hvert år tusindvis af mennesker til byen. Men ambitionen handler i dag om mere end koncerter og fest. Festugen skal samle byen på tværs af generationer, kultur, foreninger og erhvervsliv - og samtidig være med til at styrke Køges identitet som en levende by med stærke fællesskaber.
Når Køge Festuge løber af stablen, vender mange tidligere Køgeborgere hjem til byen. Venner mødes igen, virksomheder samler medarbejdere, frivillige rykker sammen, og byens gader fyldes med liv fra morgen til aften. Det er netop den følelse af fællesskab og tilhørsforhold, der ifølge bestyrelsesformand Simon Hertzum er blevet kernen i Festugen.
– Vi plejer lidt for sjov at sige, at det startede med to stearinlys og en mand med en guitar på Torvet.
I dag er det vokset til noget, der samler hele byen på tværs af generationer og interesser. I dag, 21 år senere, er Køge Festuge blevet et af Sjællands største tilbagevendende arrangementer med tusindvis af besøgende hver dag, store koncerter, familieaktiviteter, erhvervsarrangementer og et omfattende netværk af frivillige.
Bag Festugen står en forening med omkring 28 lokale medlemsforeninger – primært sportsforeninger, men også andre lokale fællesskaber.
– Hele fundamentet for Festugen er frivillighed og fællesskab. Foreningerne bidrager med frivillige kræfter under arrangementet, og overskuddet går tilbage til lokale aktiviteter og fællesskaber i byen, fremhæver Simon Hertzum
Vokset med byen
Festugen har udviklet sig markant gennem årene. Hvor arrangementet tidligere primært handlede om musik og byfest, favner programmet i dag langt bredere. I løbet af ugen afholdes blandt andet børneoptog, seniordag, uddannelsesarrangementer, familietilbud, motionsløb og koncerter.
Arrangørerne forventer i dag mellem 6.000 og 10.000 besøgende om dagen under selve festugen. Tirsdagens børneoptog samler omkring 800 børn og 200 voksne fra lokale institutioner, mens flere tusinde unge deltager i uddannelsesmesse og Campus Plusarrangementer senere på ugen.
– Vi har arbejdet meget med at skabe en festuge, der favner bredt. Det skal ikke kun være en musikfestival, men et arrangement hvor både børn, unge, familier, seniorer og erhvervsliv føler sig inviteret ind, fortæller Simon Hertzum.
Et af de nyeste initiativer er Simple Stafetten – et motionsløb inspireret af DHL-stafetten med fokus på fællesskab fremfor konkurrence. løber blandt andet gennem Køge Kirke, mens der er musik og aktiviteter undervejs i byen.

Foto: Marcus Eckhoff
Det handler om oplevelser, fællesskab og om at skabe værdi for hele byen. Derfor har vi nu også etableret et erhvervsstafet, hvor virksomhederne kan samles i Køge og bakke op om det lokale byliv.
Simon Hertzum

Foto: Marcus Eckhoff
Simon Hertzum, bestyrelsesformand for Køge Festuge
– Samtidig gør vi meget ud af, at det skal være nemt for butikker og virksomheder at deltage i festugen. Teltene fra Lovparken kan bl.a. bruges efterfølgende til hygge og spisning, så flere kan skabe liv og fællesskab uden store ekstra omkostninger, ligesom vi slutter med en gratis Open Air koncert om aftenen. Det betyder mindre arbejde for virksomhederne og giver samtidig medarbejderne gode fælles oplevelser tæt på arbejdspladsen.
Fra Torvet til Lovparken
I takt med Festugens vækst blev pladsen på Køge Torv efterhånden for trang. Det kulminerede i 2023, hvor et stort menneskepres under en koncert førte til flere væltede hegn på Torvet, så unge mennesker strømmede ind til koncertområdet. For at sikre bedre adgangsforhold og højere sikkerhed blev arrangementet derfor flyttet til Lovparken.
– Torvet blev ganske enkelt for presset. Der var mange mennesker, og myndighederne stillede større krav til både sikkerhed, plads og mulighed for visitation, siger formanden.
Udover flytningen er en del af modellen også blevet ændret. Store dele af Festugen er fortsat gratis – bl.a. børneoptog, dagsarrangementer og aktiviteter for seniorer – mens der nu er entré til enkelte aftenkoncerter torsdag, fredag og lørdag. Ifølge arrangørerne skyldes ændringen ikke et ønske om at gøre Festugen kommerciel, men et stigendebehov for bedre styring af kapacitet og sikkerhed.

Foto: Marcus Eckhoff

Foto: Marcus Eckhoff
– Myndighederne stiller i dag langt større krav til blandt andet sikkerhed, adgangsforhold og overblik over deltagerantal. Derfor har vi været nødt til at tænke anderledes omkring nogle af koncerterne, påpeger Simon Hertzum.
Lovparken har givet bedre rammer, men også nye udfordringer. Derfor har arrangørerne ifølge Simon Hertzum samtidig haft stort fokus på at håndtere gener for naboer og området bedst muligt.
– Myndighederne stiller i dag langt større krav til blandt andet sikkerhed, adgangsforhold og overblik over deltagerantal. Derfor har vi været nødt til at tænke anderledes omkring nogle af koncerterne, påpeger Simon Hertzum.
Lovparken har givet bedre rammer, men også nye udfordringer. Derfor har arrangørerne ifølge Simon Hertzum samtidig haft stort fokus på at håndtere gener for naboer og området bedst muligt.
– Vi tager det meget alvorligt. Derfor arbejder vi blandt andet med lydmålinger, placering af højttalere, trafikstyring og affaldshåndtering for at skabe så gode rammer som muligt for alle omkring arrangementet.
Kultur og erhverv hænger sammen
Festugen spiller også en stadig større rolle for byens erhvervsliv. Flere virksomheder bruger i dag arrangementet aktivt til sommerfester, netværk og kundeaktiviteter gennem blandt andet Festugens erhvervstelt.
– Vi oplever helt klart, at erhvervslivet ser en værdi i Festugen. Det handler både om fællesskab internt i virksomhederne, men også om branding og relationer, understreger Simon Hertzum. For handelslivet har udviklingen dog været mere kompleks. Da Festugen lå på Torvet, oplevede nogle butikker så stort et pres, at kunder havde svært ved at komme frem. Efter flytningen til Lovparken er udfordringen i stedet blevet, hvordan handelslivet får endnu større glæde af de mange gæster. Derfor er Køge Festuge og Køge Handel i dialog om nye initiativer, som kan koble handelslivet tættere til arrangementet.
– Det kan være rabatordninger, særlige fordele eller digitale løsninger, som skaber mere aktivitet i byen og giver folk endnu flere grunde til at besøge de lokale butikker under Festugen. Det vigtigste er, at vi fortsat udvikler arrangementet på en måde, der også styrker handelslivet og bymidten, siger formanden.

Fotos: Silje Louw
En del af Køges identitet
Ifølge Simon Hertzum handler Festugen i sidste ende om mere end musik og events. Den handler om identitet, sammenhold og tilknytning til byen.
– Mange unge, som er flyttet fra Køge for at studere, vender hjem under Festugen for at mødes med gamle venner. Det siger noget om, hvilken betydning arrangementet har fået for byen og fællesskabet.
Han peger samtidig på, at mange byer i Danmark forsøger at skabe lignende fællesskaber gennem store investeringer i nye events og festivaler.
Ambitionen er heller ikke nødvendigvis, at Festugen skal blive meget større i fremtiden.

Fotos: Silje Louw
Den slags kommer ikke af sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi passer på de fællesskaber og traditioner, vi allerede har bygget op i Køge.
Simon Hertzum
– Vi føler egentlig, at vi har fundet en god balance. Det vigtigste er ikke at vokse mest muligt, men at blive ved med at være relevant, samlende og skabe gode oplevelser for byen, slutter Simon Hertzum.
Del artiklen
Annonce
Mest læste
Roskildes styrke ligger i mangfoldigheden
Fra idé til vækst og impact
40 år med grønne visioner
Fra handelsby til oplevelsesby
Vejen til en stærkere bymidte går gennem mere end en ny Algade
Mere end et sted at sove
Fjordlandets Podcast formidler ildsjælenes stemmer – og skaber nye muligheder for lokale virksomheder
Roskilde-virksomhed arbejder med det, ingen ser, men alle bygninger har brug for
Femern-forbindelsen åbner en motorvej af nye muligheder: Roskilde kan blive én af vinderne
Et kvart århundrede med Roskildes erhvervsliv under samme tag


