Køge Marina tiltrækker både gæster, virksomheder og unge medarbejdere
31. august 2026
Forfatter: Sandra Nielsen, Foto: Linné Sommer

Mere end en marina: Køge Marina er blevet stedet, hvor liv, oplevelser og erhverv mødes
Køge Marina har de seneste år ændret karakter markant og er i dag et af byens største samlingspunkter for fritidsliv, restauranter og aktiviteter. Hvor området tidligere primært var kendt for bådliv, tiltrækker marinaen i dag både borgere, besøgende og virksomheder året rundt.
– Folk tager herned for at se, hvad der sker. Marinaen er blevet en kulturel og maritim oase med et enormt flow af mennesker året rundt, fortæller havne-mester Kenneth Højlund Jensen.
Han har været en del af marinaen i 18 år og har oplevet forandringen på tæt hold. Ifølge ham begyndte udviklingen for alvor, da der i 00’erne blev truffet visionære beslutninger om at styrke bådeerhvervshavnen og marinaområdet.

Foto: PR Konsortiet

Foto: Linné Sommer
I dag er Køge Marina med sine omkring 50 hektar Danmarks arealmæssigtstørste marina, og særligt de seneste år er der kommet havnebad, saunaer, amfiteater, restauranter og nye samlingssteder til.
Et blankt lærred med stort potentiale
En af dem, der tidligt så potentialet i området, er restauratør Linné Sommer. I dag driver hun Stacy’s Diner, restaurant Arken og et af marinaens ishuse, som tilsammen har omkring 400.000 spisendegæster årligt.
– Køge Marina føltes som et blankt lærred, hvor man kunne være med til at forme området. Det var dét, jeg blev draget af, siger Linné Sommer.
Hun har tidligere arbejdet ved marinaområder i Nordjylland og beskriver livet ved vandet som noget helt særligt.
Havnen fungerer som en magnet. Her kan folk løbe en tur, tage i sauna, spise middag eller bare sidde og kigge ud over vandet. Det er blevet en samlet pakke af livskvalitet og aktiviteter.
Kenneth Højlund Jensen

Foto: PR Konsortiet

Foto: PR Konsortiet

Foto: PR Konsortiet

Foto: Linné Sommer
Vand gør noget ved mennesker. Det giver ro, nærvær og hygge.
Linné Sommer
– Mange kommer herned for at gå en tur, spise en is eller bare sidde og kigge udover havnen. Vi ser faktisk også mange dates og små hverdags øjeblikke hernede. Det er et frirum på en anden måde end midt inde i byen, siger hun.
Ifølge Linné Sommer har flere aktiviteter været afgørende for at skabe liv i området.
– Der skulle ske noget for at få mennesker herned. Nu kan man tydeligt mærke, hvordan aktivitet tiltrækker endnu mere aktivitet. Marinaen er blevet en destination i sig selv, siger hun. Hun sammenligner området med andre populære havnemiljøer og mener, at Køge Marina stadig kun er i begyndelsen af sit potentiale.
– Det rekreative område er sindssygt vigtigt. Jeg håber også fremover at kunne være med til at sætte retningen for området herude, siger Linné Sommer.

Foto: Pressefoto
Marinaen som vækstdriver
Ifølge Kenneth Højlund Jensen har marinaens betydning vokset sig langt større end selve havneområdet.
– Marinaen er blevet en vigtig del af Køges identitet og attraktivitet. De mange besøgende skaber aktivitet for restauranter, butikker og turisme i hele byen, siger han.
Han fremhæver samtidig de mange foreninger ved marinaen som en vigtig del af områdets liv.
– Vi har 10-12 foreninger hernede, som er med til at skabe det fritids- og kulturliv, der gør området levende. Det vil vi gerne udvikle endnu mere, siger Kenneth Højlund Jensen.
For Linné Sommer handler marinaens betydning dog ikke kun om gæster og omsætning. Virksomhederne ved marinaen spiller også en stor rolle for mange unge i Køge.
– Vi har rigtig mange unge ansat henover sæsonerne. For mange er det deres første arbejdsplads, hvor de lærer at møde til tiden, tage ansvar og begå sig blandt gæster og kolleger. Vi er med til at forberede dem til arbejdsmarkedet, og mange vender tilbage sæson eftersæson, fordi de finder et trygt og fast fællesskab her, siger hun.
Udviklingen ved marinaen fortsætter også de kommende år med nye faciliteter og ambitioner om at gøre området endnu mere attraktiv.
Interessen for området er blevet så stor, at vi i perioder næsten mangler parkeringspladser til de mange besøgende.
Kenneth Højlund Jensen
Del artiklen
Annonce
Mest læste
Roskildes styrke ligger i mangfoldigheden
Fra idé til vækst og impact
40 år med grønne visioner
Fra handelsby til oplevelsesby
Vejen til en stærkere bymidte går gennem mere end en ny Algade
Mere end et sted at sove
Fjordlandets Podcast formidler ildsjælenes stemmer – og skaber nye muligheder for lokale virksomheder
Roskilde-virksomhed arbejder med det, ingen ser, men alle bygninger har brug for
Femern-forbindelsen åbner en motorvej af nye muligheder: Roskilde kan blive én af vinderne
Et kvart århundrede med Roskildes erhvervsliv under samme tag


