Samlingspunkt for gravide og nybagte familier

27. august 2026

Forfatter: Catrine Eisenreich

Foto: Anita Marie Gnistrup

Med tid, nærvær og faglighed har to jordemødre skabt et trygt samlingspunkt for gravide, nybagte familier og kvinder i alle livsfaser i Køge. Ambitionen er at udvikle stedet yderligere med flere fagligheder, fællesskaber og lokale samarbejdspartnere

– Vi plejer lidt at sige, at det næsten var for mærkeligt til ikke at blive til noget. Vi startede egentlig bare med en kop kaffe og nogle snakke om, hvordan vi kunne skabe noget sammen, fortæller jordemoder Lotte Rex om begyndelsen på det samarbejde, der siden har udviklet sig til Jordemødrene i Køge.

Samarbejdet begyndte med hver deres rum i en mindre klinik. Men ambitionerne voksede hurtigt, og i dag tilbyder de bl.a.jordemoderkonsultationer, gravidyoga, fødselsforberedelse, ammevejledning, tumlehold, barselscaféer og større arrangementer for kvinder og familier. Selvom de begge er jordemødre, har deforskellige faglige styrker.

– Vi supplerer hinanden rigtig godt. Lotte har mange års erfaring fra fødegangen og arbejder meget med naturligfødselsmodning, mens jeg har specialiseret mig mere i fødselsforberedelse, yoga og amning. Det gør også, at vi kan favne hele rejsen fra graviditet til barsel på en anden måde, siger Lotte Rex.

Et sted med tid og tryghed

Hos Jordemødrene i Køge handler det ikke kun om graviditet og fødsel. Lige så vigtigt er følelsen af at blive mødt med ro og tryghed i en periode, mange oplever som både sårbar og overvældende.

– Der er så meget information i dag. Sociale medier, terminsgrupper, familie, veninder og nu også AI. Mange gravideføler nærmest, at de konstant bliver vurderet på, om de gør tingene rigtigt. Det kan skabe enorm usikkerhed og dårlig samvittighed allerede tidligt i graviditeten, fortæller Lotte Raahauge.

De to jordemødre forsøger derfor bevidst at skabe et åbent pusterum, hvor der er plads til både usikkerhed, ærlige samtaler og de følelser, der følger med graviditet og det nye familieliv.

– Mange kommer herned for at finde et sted, hvor de kan sænke skuldrene lidt. Hvor man ikke behøver leve op til etglansbillede af moderskabet. Vi prøver at skabe et rum, hvor der også er plads til at sige højt, at det kan være hårdt, kaotisk eller ensomt at blive forælder, siger de begge.

Tiden og det personlige nærvær er derfor en vigtig del af deres tilgang og årsagen til, at mange vender tilbage.

– Vi kan ikke drive det her uden at have tid. Hvis folk føler sig presset ud ad døren, så mister vi noget af det vigtigste ved vores sted. Mange gravide og nybagte mødre har bare brug for at mærke, at der er nogen, som har tid til dem og kan hjælpe dem med at sortere lidt i alle de tanker og følelser, siger Lotte Raahauge.

Fællesskaber vokser frem

Samtidig oplever de to jordemødre, at fællesskabet fylder mere og mere for de familier, der kommer i huset. Mange lærer hinanden at kende under graviditeten og fortsætter relationerne efter fødslen.

– Vi får mange fra København og om-

Mange tror måske, at de kommer for yoga eller fødselsforberedelse. Men når de går herfra, er det ofte fællesskabet, de fremhæver. De opdager, hvor meget det betyder at møde andre i samme livsfase og kunne spejle sig i hinanden, fortæller Lotte Rex.

Ifølge jordemødrene bruger særligt tilflyttere klinikken til at skabe nye relationer.

Ifølge jordemødrene hænger udviklingen tæt sammen med den vækst, Køge har oplevet de senere år.

– Vi kan tydeligt mærke, at byen vokser. Mange tidligere Køge-borgere vendertilbage, når de skal stifte familie, og samtidig kommer der mange nye familier til byen. Det skaber også et behov for steder, hvor man hurtigt kan føle sig hjemme og blive en del af et fællesskab, siger Lotte Rex.

Foto: Anita Marie Gnistrup


Fra klinik til messer og netværk

Virksomheden har samtidig udviklet sig langt ud over den klassiske jordemoderklinik. I dag arrangerer de bl.a. barselscaféer, foredrag og større messer. Tidligere i år afholdt de en gravid- og babymesse i Køge med over 300 besøgende og mere end 40 udstillere. De arbejder også på en større kvindelivsmesse, som skal samle fagfolk, lokalevirksomheder og oplægsholdere om kvinders sundhed og livsfaser.

– Vi elsker at invitere lokale samarbejdspartnere med ind. Det kan være osteopater, fysioterapeuter, skønhedsklinikker eller butikker fra Køge. Vi kan godt lide tanken om at bygge noget lokalt sammen og skabe noget, der giver værdi for kvinder og familier i byen, fortæller Lotte Raahauge.

Samtidig har de aktivt brugt erhvervsnetværk og sparringstilbud i Køge til at udvikle virksomheden

– Vi er jo jordemødre og praktikere. Vi er ikke erhvervsfolk af natur. Derfor har netværk og sparring været enormt vigtigt for os som iværksættere. Her har særligt Connect Køge været en stor hjælp siden vores opstart, siger LotteRex.

Drømmen er at samle endnu flere fagligheder under samme tag.

– Vi vil gerne skabe et stærkt hus omkring graviditet, barsel og kvindeliv, hvor flere fagpersoner kan samarbejde og støtte familierne sammen. Det gør både oplevelsen bedre og skaber mere sammenhæng for dem, der kommer her, siger Lotte Rex.

Foto: Anita Marie Gnistrup

 

En by for børnefamilier

Når de ser på Køges udvikling, mener de to jordemødre, at fællesskaber bliver afgørende for, om byen fortsat kan tiltrække børnefamilier.

– Det handler ikke kun om boliger og institutioner. Det handler også om at føle sig velkommen og hurtigt blive en del af et fællesskab. Det betyder enormt meget, når man står et nyt sted i livet og måske ikke kender så mange endnu, siger Lotte Raahauge.

– Mange familier søger fællesskaber idag. Og hvis man som by kan hjælpe nye familier med at skabe relationer hurtigt, så betyder det virkelig meget, siger Lotte Rex.

For de to jordemødre handler ambitionen derfor om mere end at drive enklinik.

– Vi vil gerne skabe et sted, hvor familier føler sig set, mødt og forbundet med andre. Det er egentlig det, der driver os mest, slutter de.

Foto: Anita Marie Gnistrup

 

Om Jordemødrene i Køge

• Jordemødrene i Køge er en privat jordemoderklinik etableret af jordemødrene Lotte Rex og Lotte Raahauge. Klinikken tilbyder rådgivning, konsultationer og forløb til gravide, nybagte familier og kvinder i forskellige livsfaser.

• Virksomheden har base i Køge og tilbyder bl.a. fødselsforberedelse, gravidyoga, ammevejledning, jordemoderkonsultationer og barselsaktiviteter. Derudover arrangerer klinikken løbende foredrag, messer og netværksaktiviteter med fokus på graviditet, barsel og kvinders sundhed.

• Jordemødrene i Køge samarbejder med lokale fagpersoner og virksomheder og fungerer i dag som et samlingspunkt for familier i Køge og omegn.

Annonce

Din annonce her

Del artiklen

Annonce

Din annonce her

Mest læste

  • Kilderne kalder
    Da vandet skabte Roskilde
    Business RoskildeI 21. august 2026I
  • Gorm Hansen
    De bygger fremtidens anlægsbranche – én meter ad gangen
    Business RoskildeI 21. august 2026I
  • Söderberg & Partners
    Pension og forsikring kræver mere end mavefornemmelser
    Business RoskildeI 24. august 2026I
  • BusinessHouse
    Et kvart århundrede med Roskildes erhvervsliv under samme tag
    Business RoskildeI 25. august 2026I
  • Sømærket skal skabe liv, erhverv og nye forbindelser på Køge Havn
    Business KøgeI 27. august 2026I
  • Ét projekt. Fire gevinster.
    Business RoskildeI 24. august 2026I
  • Lars Lindskov
    Roskildes styrke ligger i mangfoldigheden
    Business RoskildeI 25. august 2026I
  • Fjordlandets podcast
    Fjordlandets Podcast formidler ildsjælenes stemmer – og skaber nye muligheder for lokale virksomheder
    Business RoskildeI 24. august 2026I
  • 40 år i glassets tegn: Karl E Glas er blevet en institution i Roskilde
    Business RoskildeI 24. august 2026I
  • Moestrup Tømrer & Snedker ApS
    Bygninger fortjener mere end standardløsninger
    Business RoskildeI 24. august 2026I