Mere end 110 år med rødder i Roskildes muld

Det første, Jacob Søegaard taler om, er ikke agurker. Det er ansvar. Ansvaret for medarbejderne. For kunderne. For de aftaler, der bliver indgået. Og for den virksomhed, som hans familie har drevet siden 1914.

Sammen med sin hustru Betty overtog han som fjerde generation Søegaard Gartneri i 2003. Mere end 20 år senere er virksomheden fortsat en del af det det danske gartnerierhverv – i en branche, hvor mange mindre familieejede gartnerier gennem årene har måttet dreje nøglen om. En aftale er en aftale. Hvis vi lover en kunde en million agurker, så leverer vi dem. Vi er garant for forsyningssikkerhed. Også selv om andre bagefter tilbyder en højere pris, siger Jacob Søegaard.

Dén tilgang har fulgt familien gennem generationer. Hvert år producerer Søegaard Gartneri mere end én millioner agurker og skoleagurker til de danske supermarkedskæder, samtidig med at gårdbutikken i Ågerup sælger egne og lokale produkter til områdets borgere. Og det var faktisk Søegaard Gartneri, der i samarbejde med planteforædler Hans Henrik Kampmann fra Dæhnfeldt tilbage i 2000 var med til at opfinde og introducere navnet ”Skoleagurk” – et navn, som siden er blevet en fast del af danskernes ordforråd.

En virksomhed, der aldrig holder fri

For de fleste virksomhedsledere begynder og slutter arbejdsdagen på bestemte tidspunkter. Sådan fungerer det ikke i et gartneri. Planterne vokser hele døgnet, temperaturen skal holdes stabil, og produktionen fortsætter, uanset om kalenderen siger hverdag, weekend eller helligdag.

– Når du driver et familiegartneri, er du på 24 timer i døgnet. Der kan hele tiden komme noget, du skal handle på. Det er ikke kun et job. Det er hele vores tilværelse, siger Jacob Søegaard. Det er også forklaringen på, at Betty Søegaard spiller en lige så central rolle som Jacob. Selvom Jacob i kraft af sit arbejde i Roskilde Byråd, hvor han bl.a. er formand for Erhvervsrådet, samt sine hverv som næstformand i Dansk Gartneri og bestyrelsesmedlem i Spira Forsikring, ofte er virksomhedens ansigt udadtil, understreger han flere gange, at det kun kan lade sig gøre, fordi virksomheden drives i fællesskab.

– Hvis Betty ikke var her, kunne jeg ikke være med i alle de ting, jeg er engageret i, siger han. Det er en konstatering, som Betty blot kvitterer for med et smil. Rollefordelingen behøver ikke mange ord. Den fungerer.

Tradition er ikke det samme som stilstand

Når en virksomhed har mere end 110 år på bagen, kan tradition let blive forvekslet med konservatisme. På Søegaard Gartneri er det nærmest det modsatte. Virksomheden har gennem årene investeret massivt i at effektivisere produktionen. Ikke for at blive størst, men for at blive bedre. I stedet for at udvide med flere hektar har Jacob og Betty valgt at få mere ud af de kvadratmeter, de allerede råder over.

”Erfaringerne fra livet som ejerleder bruger jeg også i mit politiske virke. Begge steder lærer man, at beslutninger sjældent er sort-hvide.” – Jacob Søegaard.

Det har blandt andet betydet investeringer i isoleringsgardiner, røggaskølere, recirkulering af vand og biologisk bekæmpelse af skadedyr. Resultatet er, at energiforbruget i dag kun udgør omkring en fjerdedel af niveauet fra begyndelsen af 1970’erne. – Vi investerer både af økonomiske grunde og fordi vi gerne vil reducerevores klimaaftryk. Jo mere vi kan producere på den samme kvadratmeter, desto mindre bliver klimaaftrykket pr. agurk, siger Jacob Søegaard.

At blive ved

Det er ingen hemmelighed, at danske gartnerier arbejder under vanskelige vilkår. Høje energiomkostninger, stigende afgifter og international konkurrence lægger et konstant pres på økonomien.- Vi lægger helt sikkert flere timer i gartneriet, end vi får ud af det. Man skal brænde for det, ellers hænger det ikke sammen. Vi ser også, at flere mindre gartnerier bliver kvalt i omkostningerne, siger Jacob Søegaard.

Netop derfor er han stolt af, at virksomheden fortsat udvikler sig. Ikke nødvendigvis fordi produktionen vokser hvert år. Men fordi familien igen og igen har formået at tilpasse sig nye vilkår.

Erfaringer fra hverdagen

Når Jacob Søegaard deltager i møder i Roskilde Byråd eller som ny formand for Erhvervsrådet, der også har repræsentanter fra de lokale erhvervsorganisationer og fagbevægelsen, er det med erfaringer, der er hentet direkte fra virksomhedens hverdag. Det gælder spørgsmål om energi, rekruttering, myndighedskrav og investeringer.

Han ser det som en styrke, at Erhvervsrådet samler politikere, kommunen og erhvervslivet omkring det samme bord. – Jeg kæmper for, at Roskilde skal være Danmarks bedste kommune at drive virksomhed i. Erhvervsrådet har en vigtig berettigelse, fordi virksomhederne får mulighed for at fortælle direkte, hvilke udfordringer de oplever, siger Jacob Søegaard. Han understreger samtidig, at rollen som virksomhedsejer har lært ham, at beslutninger sjældent er sort-hvide.

– Som politiker er jeg meget bevidst om at skulle kunne tale med alle. Vi er valgt til at repræsentere forskellige holdninger, og det skal man have respekt for. Som selvstændig kan jeg bidrage med dén vinkel, fordi jeg ved, hvad der rører sig ude i virksomhederne.

Fremtiden bygges hver dag

Søegaard Gartneri beskæftiger syv medarbejdere. Nogle har været en del af virksomheden i mange år, og netop det betyder meget for Betty og Jacob. De beskriver medarbejderne som en del af det fællesskab, der gør det muligt at drive en mindre familievirksomhed. Det gælder også Jacobs far på 87 år, der fortsat kommer på gartneriet og hjælper til. Det siger måske mere om virksomheden end nogen strategi kan. Fire generationer har sat deres præg på Søegaard Gartneri. Nu er det Betty og Jacob, der skriver det næste kapitel. Og femte generation med datteren Louise står klar i kulissen. Hvis markedsvilkårene og rammebetingelserne giver mulighed for det…

FAKTA om bidrag til den grønne omstilling

Energioptimering: Som det første agurkegartneri i Danmark fik Søegaard Gartneri installeret isoleringsgardiner, hvilket sparer 40 procent på energiforbruget om vinteren. Røggaskølere på kedlerne sparer yderligere 10-15 procent på gassen.

Massiv CO2-reduktion: Hvor man i 1972 brugte 146 liter fyringsolie per kvadratmeter, bruger man i dag blot 31 kubikmetergas. Det betyder, at gartneriet har skåret energi forbruget ned til cirka 25 procent af niveauet fra 1972.

Cirkulær ressourceudnyttelse: Gartneriet recirkulerer alt vand, hvilket sparer 30 procent på vandforbruget og 35 procent på gødningen. Desuden ledes CO2-holdig røggas i dagtimerne ind til planterne. Det øger udbyttet med 7-12 procent, samtidig med at planterne optager gassen, så den ikke udledes i atmosfæren.

Naturbevarelse: Der er plantet 2,5 hektar skov på gartneriets grund for at fremme dyreliv og biodiversitet.